Lidt om blodmider på høns

Lidt om blodmider på høns

Blodmider er små blodsugende parasitter med 8 ben, de har en temmelig stor krop og har en rød eller mørkegrå farve. De er svære at se med det blotte øje.

Blodmidens livscyklus

Blodmidens liv kan opdeles i 5 faser
blodmide livscyklus æg, larver, 2 nymfe og et voksens stadie

Den ideelle temperatur for udvikling af blodmider er 27 grader C og fugtige omgivelser.

Blodmider lever ca 30 dage

De levende mider tåler ikke over 40 grader eller under 3 grader i mere end 8 dage eller at luftfugtigheden kommer under 30%.

Blodmidernes æg kan sagtens overleve op til 2 år

Æggene klækkes ved de rigtige temperaturer og luftfugtighed, og som regel giver vores hønsehuse de ideelle betingelser om sommeren, til udklækning af æg

Når ægget klækkes kommer der en lille larve, som ikke kan suge blod og kun kan bevæge sig over korte afstande. Disse larver er meget små og farveløse og derfor meget svære at se med det blotte øje.

Efter 2 døgn som larve, udvikles en nymfe med hård hud. Denne fase strækker sig over 5-10 dage og i denne fase begynder blodmiden at suge blod og så får blodmiderne den røde farve, som gør det lettere for os at se dem.

Næste udviklingstrin, hvor blodmiderne gror fra nymfe til voksen individ, er for blodmidenymferne et kritisk stadie, mens de udvikler sig til voksne blodmider, vil de gemme sig, da deres mobilitet er ringe og de derfor er lette ofre for rovmider.

De voksne blodmider kan nu formere sig og lægge æg. Hanmiderne er ca. 3 gange mindre end hunmiderne, men begge suger blod.

En hunblodmide kun suge blod svarende til sin egen vægt 15 gange.

Blodmiderne kommer frem i mørke fra deres skjulesteder og vil kravle op på de sovende høns for at suge blod. Når det igen bliver lyst vil blodmiderne igen gemme sig i mørke revner eller i redekasser og bundlag.

Æggene lægges på mørke og fugtige steder og cyklus starter forfra.

Blodmider kan formerer sig meget hurtigt, hvis de rigtige betingelser er tilstede og blodmider er ikke bare til gene for høns og kyllinger. Et massivt angreb kan føre til manglende ægproduktion, blodplettede æg og dødsfald i hønseflokken.

Da blodmider jo suger blod, kan de også overføre smitsomme sygdomme mellem deres værter.

Blodmider kan forsøge at suge blod fra mennesker, hvilket kan give kløe og udslet og enkelte mennesker kan få alvorlige allergiske reaktioner af blodmidebid.

Kilder: Videncenter for Landbrug, Refona, Stormøllen, 16. august 2015

 

Du kan købe rovmider her . Det er altid en fordel, hvis man kan bekæmpe utøj hos sine dyr på den mest miljøvenlige måde. Rovmider er et godt bud.

Har du fået blodmider i dit hønsehus?

Det kan du tjekke, ved at tørre en siddepind af med en fugtig klud – bliver den rød, har du fået blodmider i huset.

Så er der kun en vej – tøm huset for alt løst inventar, vask det i varmt sæbevand og skyl og lade det tørre, meget gerne i sollys.

Hønsehuset skal også have en omgang med vand og sæbe, bedst er det hvis huset kan skilles ad og dele vaskes hver for sig. lad det hele tørre. Har du et træhus kan du forsigtigt med en ukrudtsbrænder svitse svært tilgængelige steder.

Har du et af de nye hønsehuse i plast  er det jo nemt, bare skil huset ad, vaske det grundigt, skyl og lad det tørre helt, før det samles.

Se Rosenbuds Ecoflex hønsehuse her. De giver mulighed for at rengøre effektivt for blodmider, da de kan skilles ad.

Når alt er tørt, sættes der rovmider ind, hæng evt en lille boks op med dem tæt på siddepinde og drys dem i redekasser

Blodmider kan ikke overleve frostvejr, men det kan dine høns.

Så tænk forebyggende om vinteren, får vi udsigt til en god frostperiode, er det en god ide at ordne hønsehus som ovenstående og lad endelig huset få frost bagefter

 

Rovmider

til bekæmpelse af blodmider, er rovmider et godt giftfrit valg, men rovmider kræver varme for at udvikles og formere sig, men det gør blodmiderne også, så de har samme vækstbetingelser og derfor velegnede til at bekæmpelse.

Og har du brugt  kemiske insektmidler forinden rovmiderne sættes ud, bliver resultatet ikke effektivt- rovmider er jo lige så følsomme overfor kemi som blodmiderne.

Alle dyr, der færdes frit ude, vil få utøj al forskellig slags, det kan ikke undgås. Men vi kan holde det nede ved at holde vores høns omgivelser rene og give dem mulighed for støvbade, enten mange steder eller ved at skifte støvbadet jævnligt.

Almindelig tør havejord er det bedste til støvbade, vil man gøre det helt frit for evt. skadedyr, kan man bage jorden i en ovn ved 100 grader i ca 20 minutter, eller til at jord er gennemvarmet, men pas på, det skal køle af før det bruges :-).

I Danmark får vi da heldigvis vinter og det kan utøj, der lever i huse og sprækker ikke tåle og en god frostfyldt vinter, fjerner mange af de små skadedyr, som kan angribe vores høns.

Bestil rovmider hos Rosenbud og få dem tilsendt i løbet af få dage her

Rosenbud har også et udvalg af  biologisk bekæmpelse i have og drivhuse


12 Comments

Susanne Dybbroe

Spørgsmål vedr. blodmider: Vi renser hos vores hårdt angrebne høns i dag. Afskruning af løsdele, rengøring af alle flader i hønsehuset, hexicid i bunden og redekasserne, Kalkning af siddepinde og alt…

Det er mandag i dag og I modtager først bestillinger om 5 dage. – Giver det mening at sætte rovmider i hønsehuset næste uge, når vi kan have pakken med rovmider i hænde??

Vibeke Pold

Dine rovmider sendes hurtigst muligt efter bestilling, dog ikke i weekend.
Har du først brugt kemi, vil dette også skade rovmiderne og du får ikke det fulde udbytte af rovmiderne

Maia

Hej. Hvis æggene kan overleve to år, vil jeg høre, om hvor ofte man skal “installere” rovmider. Er det når man har opdaget angrebet, eller fortløbende.
Mvh maia

Vibeke Pold

man kan godt bruge dem fore­byggende, her anven­des mindst 100 stk./ m2 1– 2 gange, gentages et par gange over sommeren.
Hvis du har opdaget blodmider anven­des mindst 250 — 500/​m2. Der kan godt behandles flere gange på en sæson.

Line Lund

Vedr. Blodmider.
Vores høns har fået blodmider.
Her på siden står, at man skal fjerne alt løst inventar og rengøre huset og at hønsehuset også skal have en omgang… Menes der så vores eget hus + hønsehuset eller misforstår jeg teksten?
Kan ikke frasige mig at det klør – særligt når jeg læser om blodmiderne.

Vibeke Pold

nej 🙂 Blodmider lever kun på høns

Dorthe

Kan jeg bruge rovmider når jeg har kalket siddepindene?
Er i tvivl om kalken også har taget æg og larver men der har ikke været blod på pindene i 5 dage.
Tænker at bruge rovmider forebyggende

Vibeke Pold

Du kan godt bruge rovmider forebyggende, når du har kalket. Kalken gør fladerne basiske og dræber blodmiderne, når det smøres på, men når det er tørt, er effekten mest fordi kalken lukker sprækker og revner og kalken det har derfor ikke en længerevirkende effekt. Så er kalken tør, kan du lukke rovmiderne ud og de vil finde de overlevende blodmider.

Line Holmelund

Vi har fået dem med ind i huset, tror vores hund har været i hønsegården og slæbt dem ind. Jeg har opdaget 10-15 stykker i dag på mine ben og arme i dag. Hvor længe overlever de indenfor i et tørt hjem? Der behandles med midler i dag.

Vibeke Pold

Tak for din henvendelse, blodmider lever i 30 dage. Så jeg vil foreslår grundig støvsugning hver dag og vask/frys af alt der kan tåle det.
Blodmider kan heldigvis ikke overleve på menneskeblod,

Linda

Kan man spise høns der har fået blodmider?
Da vi overvejer at slagte hele besætningen og starte forfra til foråret.

Vibeke Pold

Det kan man godt, blodmiderne er kun på hønsene, når det er mørkt og nat. Når det bliver dag, kryber blodmiderne i ly på skjulte gemmesteder og vil derfor ikke være på hønsene.


Skriv en kommentar