Skal der være lys i hønsehuset?

Skal der være lys i hønsehuset?

Har høns brug for ekstra lys i hønsehuset?

Jeg har mange gange fået spørgsmålet - Er det ikke synd for mine høns, at det bliver så hurtigt mørkt om aftenen?

Har høns brug for ekstra lys?

Både nej og ja

  • Nej, det er ikke livsnødvendigt for høns at have lys om vinteren
  • Ja, men kun hvis du vil opretholde ægproduktionen

Den eneste grund til at give voksne høns ekstra lys er, for at holde dem i æglægning.

En høne har brug for en dagslængde på ca 12-14 timer, for at den fortsætter med at lægge æg. 

Fælder dine høns sent på sommeren, kan energirigt foder, sammen med ekstra lys være med til at dine høns begynder æglægning igen, selvom det er blevet vinter.

rosenbuds store udvalg af økologisk hønsefoder

Se Rosenbuds store udvalg af 100% økologisk hønsefoder

Industrihøns lever med lys 24 timer i døgnet, for at holde dem så produktive som muligt, men vores havehøns bør nok have en pause, hvor æglægningen vil falde eller gå helt i stå.
Det er hårdt arbejde for en høne at producere æg. Så det er godt for dem med en periode fri, hvor de kan genopbygge deres sundhed.
De fleste høns under 3-5 år vil begynde æglægning igen, enten til foråret eller i løbet af vinteren, så hold øje med redekasserne 👩‍🌾🥚🥚

Sæt ekstra lys i hønsehuset, hvis du synes - det er ikke et krav fra hønsenes side 🐓 

Vælger du ekstra lys, skal du sætte så meget lys op, at hønsene vågner, let kan orientere sig og finde mad og vand.

En timer, hvor du indstiller lyset til at tænde kl 4 og slukke kl 8 om morgenen, vil give det ekstra lys, høns behøver for at være i æglægningshumør. 
En LED pære i solid fatning er udmærket, prøv dig frem med styrken, den er afhængig af størrelsen på dit hønsehus

Tænd aldrig lys for dine høns om aftenen, det gør dem mere forvirrede og de kan ikke finde på pind, når lyset pludselig forsvinder.

De eneste høns, der kan få brug for lys og varme er små kyllinger, der endnu ikke er fuldvoksne med fjer. De har brug for varme, da de ikke selv kan holde varmen og de har også brug for lys mindst 10 timer i døgnet for at få mad nok.