Det er let med rugemaskine!
At ruge kyllinger i maskine
Mange tror det er en større videnskab at udruge kyllinger på en rugemaskine, men investerer man i en god stabil model, skal der mange fejl til før det ikke bliver en hyggelig oplevelse.
Så hvad skal man være opmærksom på ved køb af rugemaskine?
Der er væsentlig forskel på rugemaskiner. Der finde manuelle og automatiske, med termostater så temperaturen holdes stabil, med ventilator så den varme fugtige luft fordeles jævnt og der findes nogle med automatisk luftfugter.
Der er mange muligheder, men det vigtigste er at maskinen har et stabilt varmelegeme og ventilator.
En høne er ikke teknisk, hun lægger sine æg over en periode med 1 om dagen i en lun rede, gemt et godt sted i skyggen og på jorden.
Når hun så har lagt 10-20 æg, begynder hun at ruge.
Hver dag forlader hun reden for at spise, drikke og forrette sin nødtørft.
Når hønemor kommer og går , vil hun få drejet æggene, mens huns rejser sig og igen lægger sig til rette.
Først de sidste dage inden klækningen, bliver hønen på reden og snakker med sine æg. Hønemor klukker og kyllingerne pipper inde fra ægget og de kender deres mor allerede inden de kommer ud.
I en rugemaskine efterligner man hønens adfærd og man kan da godt selv trille æggene lidt hver dag og åbner man maskinen kortvarigt, svarer det til at hønen har været væk fra reden et kort stykke tid.
Når æggene begynder at pippe højt i maskinen, er det et godt tegn på at nu vil de ud. Så også her skal vi efterligne hønens adfærd og holde maskinen lukket.
Luftfugtigheden er vigtig, en høne ruger på jorden, hvor der er naturlig fugtighed, det er der ikke i en rugemaskine. Derfor er det vigtigt med en pålidelige fugtmåler. der findes mange på markedet, men min erfaring er nu, at de elektroniske fugtmålere er klart de bedste og sikreste at bruge. De virker altid og skal ikke kalibereres for hver rugning.
Mine rugemaskiner er alle elektroniske og nemme at bruge og de kan ruge alt fra vagtel til gåseæg, ja Unik kan ruge strudseæg, hvis man har de lyster og der er en dansk brugsvejledning med alle modeller. Jeg har selv ruget flere gange i dem og har altid haft gode resultater.
Husk læs altid brugsanvisningen og test rugemaskinen for varme og automatik før du begynder rugningen.
Rugemaskine med indbygget æggelyser, for de nysgerrige der gerne vil følge hele processen, fra start til slut.
Unik Rugemaskine, ruger op til 70 hønseæg, men ruger alt fra gåse til vagtelæg
Smart rugemaskine, fuldautomatisk og med digitalt display for aflæsning af temperatur og fugtighed
Hvis du vil læse mere om opdræt af kyllinger så kig ind i mine Tips om Høns