Høns der fælder

Høns der fælder

Høns i fældning

Det er helt naturligt for en høne at fælde sine fjer. Fjer og dun bliver slidte og isolerer ikke så godt som nye, så derfor går de fleste høns i fæld sidst på sommeren, så de kan have en ny super isolerende fjerpragt til at modstå vinterens kulde og regn.

Det kan se frygteligt ud, når en høne pludselig smider alle sine fjer og dun og mange nye hønseholdere, tror at deres høne er blevet syg, men tag det roligt - det er helt normalt.

Der er stor forskel fra høne til høne, hvordan hun fælder. Nogen fælder så diskret at man ikke opdager at de skifter fjerdragt og andre er nærmest nøgne.

Haner fælder også og har brug for samme næringsrige kost som hønsene.

Sensommeren er en tid, hvor det bugner med mad i naturen og derfor også den bedste tid at fælde på, hvis man er en høne. 
Når hønen skal lave en helt ny fjerdragt med både fjer og dun, skal der lødig kost til.
Hønsene stopper også med æglægningen indtil de har fået nye fjer, så for at tiden uden fjer og æg kan blive så kort som mulig, må vi sikre dem lækker og sund hønsekost.
Desværre er vores haver for velplejede til at de kan finde tilstrækkelig med føde til at dække deres behov. De har brug for rigeligt af animalsk protein, frø, grønt og frugt.
Animalsk protein, finder hønsene nemt i haven og så kan vi supplere med tilskud af sunde frø, frugt, grønt og urter.

Mine høns får økologisk æglægningsmix, fordi det indeholder alt hvad de har brug for til æglægning og giver dem øko kornblanding til natten. Jeg blander lidt Morgenkræs i deres foder, for at give dem et ekstra tilskud.
I haven har jeg masser af krydderurter, så jeg hænger buketter op i hønsehuset af oregano, som de kan nippe til og drysser frisk timian i redekaserne.
Revne gulerødder er også et hit og det er et  godt tilskud af A-vitamin sammen med fedtholdige solsikkefrø.

        Se udvalget af 100% økologisk hønsefoder her

Hvis der kun er 1 eller 2 høner i flokken, som er helt fjer- og dunløse, kan de hurtigt blive genstande for de andre høns opmærksomhed. Høns har fra naturens side en lyst til at pirke i alt hvad der stikker frem og en halvskaldet høne med nye fjer på vej, kan hurtigt blive et offer for de andres høns opmærksomhed og kommer der først hul på huden, bliver det endnu sværere at holde de andre høns væk fra hende.
Hønen kan isoleres, til de nye fjer er vokset ud, men det vil oftest give store problemer, når hun skal tilbage i flokken, fordi hun har mistet sin plads i hakkeordenen.
En løsning kan være at give hønen et dækken på, enten et med fleece eller et med vingebeskytter. Det vil beskytte hendes hud indtil de nye fjer er godt på vej.

høns med hønsedækken på   Se de forskellige hønsedækkener her