Aktivering af høns i en hønsegård

Aktivering i Hønsegården

Hønseaktivering

I tider hvor man holder sine høns i hønsegården, kan der hurtigt gå kedsomhed i den. Derfor er det også med at undgå, at de kære høns begynder at finde på unoder såsom at plukkehinanden. Det er derfor godt med nogle udfordringer!

Jeg har fundet gode legetøjsidéer, der er billige at købe eller gratis at lave:

  • En gammel træstub eller brændeknuder lægges i hønsegården og efter en lille uge vendes de og her finder hønsene så de insekter og andet kryb der har søgt ly under den.
  • Solsikkehoveder komplet med frø, hængt op i en snor.
  • Et græskar eller en hvilken som helst stor squash eller melon, bare del den og lad hønsene klare resten.
  • En foderspiral fyldt med alt godt til høns er den nemme og hurtige løsning. 
  • Kogt spaghetti er et specielt hit.
  • Et kålhoved hængt op, giver timers beskæftigelse. 
  • Lav det selv hønsefoder. Du kan sagtens selv lave hønsefuglekugler, se min vejledning her 

 

Brug din fantasi og gør det sjovt.  Alt hvad der tilskynder høns naturlige opførsel til at spise, skrabe, hakke, bade, flyve, pindesidning eller floksocialisering, er godt legetøj. Det behøver ikke at være smukt, og det behøver ikke koste noget. Hvis de ikke kan lide det, kan du altid tage det væk og prøve noget andet.