10 ting du ikke ved om dine høns
Høns ser bedre end mennesker
Mange tror at høns er farveblinde og har et dårligt syn, men det er faktisk bevist at høns kan se ultraviolet lys meget bedre end os og det er grunden til at en hane galer, før vi kan se solopgangen. Hanen opdager nemlig lysforskellen før os.
Høns underviser hinanden
Hønen underviser sine små kyllinger, hun lærer dem at spise og drikke ved at hakke i maden og kaste lidt rundt med det.
Voksne høns lærer også af hinanden, hvis for eksempel dine høns skal lære at bruge drikkenipler, er det nok bare en af dem fatter fidusen, så følger resten efter.
Høns har deres eget sprog
Høns siges at have mere end 30 forskellige lyde, som de kan benytte ved forskellige anledninger.
Prøv at høre efter hanens kald, når han finder lækkerier til hønsene eller når han advarer om, at der er fare på færde.
Hanen viser også hønsene hen til særligt gode redepladser, ved at lokke hønsene hen med en blød klukken.
Du kan nemt lære at høre forskel på dine høns, bare lyt til dem 👂og en ny sjov verden åbenbares.
Høns genkender deres ejer
Høns er i stand til at genkende op til 200 forskellige ansigter, så de lærer hurtigt, hvem det rare menneske der kommer og fodrer dem hver dag er.
Høns genkender deres flok
Høns kan se, hvem der er medlem af deres flok, men de kan også genkende deres stemmer og på den måde holde sammen på flokken.
Høns lægger ikke et æg hver dag
Det tager mellem 23 og 26 timer for en høne at lave et æg med skal og det hele. Derfor vil tidspunktet for æglægningen forskydes og der vil være forskelle på hvor mange æg om dagen, du kan hente.
Den ældste registrerede høne blev 22 år
De fleste høns bliver ikke ældre end 3-4 år, da de jo er udsatte for mange farer i deres liv, men hvis vi passer godt på dem, kan de nemt blive op til 8 år.
Hønens kam vokser, når hun skal lægge et æg
Der er mange andre tegn på at hønen vil lægge æg, men et er sikkert - kammen bliver mere rød og fyldig op til æglægningen.
Hønemor snakker med sine æg
En høne ligger og småklukker og siger andre søde lyde, mens hun ruger på sine æg. Det skaber en kontakt mellem høne og kyllinger. Kyllinger kender deres mors lyd, når de er kommet ud af ægget og følger hendes kald fra dag 1.
Høns er hurtige
Hvis du nogensinde har prøvet at indfange en høne i dagslys, ved du godt at de kan løbe så stærkt og siksakke, så det er nærmest umuligt at fange dem.
En høne kan på korte strækninger opnå en fart på 14 km i timen, men det er deres smidighed, som giver dem et forspring i forhold til hvem der nu jager dem. Den kan siksakke og vende rundt på en tallerken på ingen tid.
Mangler du udstyr til dine høns? Så har Rosenbud et stort udvalg af foder og ting til høns, så kig ind i webshoppen