Flytbart hønsenet til haven

Du bestemmer, hvor dit fjerkræ skal være i haven. Hønsenet flyttes nemt med spyd, som blot skal stikkes i jorden.
Der kan vælges enkelt eller dobbeltspyd, Kan hjælpe med at holde hønsene ude af dine blomsterbede og køkkenhave.

Flytbart hønsenet til haven, 25 eller 50 m, solidt og vejrbestandigt. Mulighed for tilslutning af strøm.

Sorter faldende

Sorter faldende
Rosenbud anmeldelse

Nina Venaas

Takk for for flotte produkt med god kvalitet. GOD SERVICE. Fikk varene levert på få dager og.



3. april 2015
Rosenbud anmeldelse

Nanna Taudal Nyeng

tip-top service, og hyggeligt udvalg! Nåh ja, og LYN-levering ikke sidste gang jeg handler ved Rosenbud <3



12. december 2015
Rosenbud anmeldelse

Rikke V. Hansen

Fint/sjovt udvalg af tilbehør til høns til gode priser! super god betjening og hurtig levering! Er en meget tilfreds kunde, kan klart anbefales!



26. januar 2017

Fordelene ved flytbare hønsenet

let at sætte op, endnu lettere at flytte

Den grønne farve gør nettet mindre synligt for det menneskelige øje. Strømførende net fås både som grønne og orange.


Det orange net har den fordel, at de ses tydeligt, når de skal være strømførende om dagen. Strømførende net skal afmærkes med et gult advarselsskilt, hvis det kan nås fra offentlig vej.


Flytbart hønsenet til haven,

holder dine høns ude af køkkenhaven.


Nettet bølger blidt i vinden og afskrækker hønsene derfor fra at flyve over. Der medfølger pløkker som du kan bruge til at stabilisere hønsenettet yderligere, hvis det er nødvendigt. Vælg mellem enkelt eller dobbelt spydspids - den enkelte går til de fleste jorde, men har du meget løs eller sandet jord, er det en god ide at vælge dobbelt spydspids.


Med et flytbart hønsenet er det muligt at holde dine høns i et afgrænset område af haven og samtidig flytte dem rundt på en nem måde. Du trækker bare stængerne op og sætter dem ned det nye sted. Der behøves ingen låge, da det jo er så nemt at trække stængerne op og sætte igen, du skal bare lige planlægge hvor du vil ind i hønseområdet og placere samlingen af stængerne der.


Vi kender det alle, man sidder på terrassen og nyder roen og synet af hønsene, der futter rundt og finder spiselige frø og insekter. Pludselig har de kære høns kurs mod køkkenhaven, det smukke blomsterbed, eller værre endnu - naboens hund kommer ind gennem hegnet og jager de stakkels høns rundt.

Høns og køkkenhave

Høns kender ikke forskel på vores køkkenhave, blomsterbede, hække og græsplæner, de går derhen hvor maden er let tilgængelig. Derfor er det tit køkkenhaven og det vel lugede blomsterbed, der bliver favoritsteder for hønsene.


For en høne er det naturligt at skrabe i jorden efter små frø og insekter og de støvbader gerne i bar jord, for at holde deres fjerdragt ren og i orden.


Når køkkenhavesæsonen sætter ind, hegner jeg min køkkenhave ind med et flytbart hønsenet og så kan jeg nyde mine friske asparges og andre grøntsager, uden at skulle frygte at hønsene pludselig har vandaliseret bedene i deres søgen efter føde og gode støvbade steder.


Ukrudt og små skadedyr

I min have er der flere steder, hvor jeg i årevis kæmpede hvert forår, for at holde ukrudtet nede.


Det spirer jo frem i det tidlige forår og inden man får set sig om, har ukrudtet bredt sig og er nærmest umulig at få bugt med. Og i vildnisset er der gode betingelser for de ækle dræbersnegle.


Det bliver så nemt med høns, de elsker nemlig små fine spirer og har et falkeblik for snegleæg. Så jeg sætter mit flytbare hønsenet op og lukker hønsene ud, hver morgen i et afgrænset område, og nu er det slut med uønsket ukrudt og bestanden af dræbersnegle holdes effektivt nede.

Mos i græsplænen

Det er et trist syn, når græsplænen bliver gul af mos.


Høns har et instinkt, der fortæller dem, at der under mos gerne er en masse kryb, så de klør på og kradser al mosset op, for at finde lækkerierne og så kan man hver aften bare rive det løse mos sammen. Problemet med mos i græsplænen bliver løst uden brug af kemikalier.


Jeg sætter i foråret et flytbart hønsehegn op på et nyt stykke græsplæne hver dag, river mosset sammen om aftenen og glæder mig over at hønsene gøder min plæne samtidig med at den bliver fin grøn til sommer.


Hunde, ræve og andre store rovdyr

Jeg har flere gange været så uheldig at naboens hunde er kommet ind i min have og det er et trist syn at komme ud til sine høns, der er skræmt halvt ihjel af hundens kåde leg.


Eller endnu værre, da jeg boede i Jylland, var rævemor altid sulten, så selv om dagen kom hun forbi, for at finde en nem kyllingesteg.


Her har jeg god effekt af et flytbart hønsenet med strøm, hverken hunde eller ræven kan lide at få stød og de husker det.


Få en smuk have med høns

Det er nu muligt at lave hønseområder, hvor du kan få glæde af høns naturlige adfærd til at spise ukrudtsfrø og planter, snegleæg og andet kryb.


Høns er gode til at finde skadedyr og iflg en undersøgelse om bekæmpelse af hvepse i frugttræer, reducerede hønsene antallet af skadelige insekter betydeligt.


Et flytbart hønsenet tilfredsstiller de fleste haveejeres behov for at kunne afgrænse hønsenes færden i haven og det flytbare net kan sættes op i forlængelse af hinanden, så længden er kun afhængig af hvor mange hønsehegn, der sættes op.


Et flytbart hønsenet tilfredsstiller de fleste haveejeres behov for at kunne afgrænse hønsenes færden i haven og det flytbare net kan sættes op i forlængelse af hinanden, så længden er kun afhængig af hvor mange hønsehegn, der sættes op.

Fritgående høns giver sunde æg og kød

Det er dokumenteret at høns, der har adgang til grønt og kryb, lægger sundere æg. Der er lavet en undersøgelser på kvaliteten/næringsværdien på økologiske æg, som fortæller at næringsværdien i æg fra fritgående høns er væsentlig højere end i de traditionelle hønsehold.


Og en undersøgelse på frugtplantagerne på Fejø fortæller at også kødet smager bedre. Derfor er der jo al mulig grund til at vores høns kommer ud i haven, det giver sunde æg med gule blommer, ja de kan blive helt orange om foråret og lækkert sundt kød, for dem som også vil spise deres overskudsproduktion af høns.


Pas på dine høns,

...og hold dem væk fra farlige områder.


Høns kan ikke lære, hvor de må færdes. Det er os som hønseholdere, der skal begrænse deres færden og har vi områder i haven.


Du kan nyde din have og holde hønsene, der hvor der gør gavn, til glæde for dig og dine høns.


Høns finder helt af sig selv de urter som de vil spise, se denne artikel om urter i Hønsegården.


Flytbart hønsenet som strømførende

Hunde kan være uvelkomne gæster i haven, især hvis de jagter de stakkels høns og har du ræveproblemer, anbefaler Rosenbud et hønsenet, hvor der kan der sættes strøm til.


Det flytbare hønsenet er beregnet til en almindelig strømgiver til elektrisk hegn, det betyder at det stød hegnet giver ikke er dødeligt, men absolut nok til at ræven eller andre store dyr får en advarsel. Det er muligt at koble et tænd/sluk ur på strømgiveren, så der kun er strøm på i nattetimerne og de tidlige morgentimer, hvor ræven oftest kommer forbi eller i tidsrum, hvor man ikke selv er hjemme.


Hos Rosenbud har du mulighed for at købe et færdigt kit til strømføring, der bare skal sættes op og kobles på hegnet. Se muligheder for strømgiver her til strømføring af dit flytbare hønsenet, der medfølger brugsanvisning, så det er bare at sætte det op. Husk, at strømførende hønsenet skal have advarselsskilt, hvis de kan nås fra offentlige områder, vej eller sti.

Teknisk information

Alle hønsenet er 112 cm høje over jorden.

De jordgående spyd måler 14 cm, vælg mellem enkelt eller dobbletspyd

Der medfølger 8 spyd til 25 m hønsenet og 15 spyd til 50 m hønsenet.

Enkeltspydgår til de fleste jorde, men har du meget løs eller sandet jord, er det en god ide at vælge dobbelt spydspids. Der er også 3 pløkker samt line til opstramming af hjørner, hvis det ønskes.


Hegnet er fremstillet i vejrbestandig nylon og på de strømførende hegn er de vandrette tråde omviklet med en metaltråd. De enkelte masker er samlet med en solid nylon klips. Der medfølger pløkker, så det er muligt yderligere at fæstne hegnet. Det er især velegnet, hvis hegnet skal have vinkelrette hjørner.

Nettet er forneden med små mellemrum mellem maskerne, hvilket forhindrer kyllinger i at komme igennem.

50 m strømførende hegn, findes som grønt eller orange hegn. Alle ikke strømførende flytbare hønsenet er grønne.

Maskestørrelse
Lille kylling
Kyllinger og hønsemor
Grønt hegn
Kyllinger og mor på gård
Vibeke Pold

Vibeke Pold

Vibekes erfaringer

Jeg tester alle produkter, før de kommer til salg i webshoppen. Mit første flytbare hønsenet, fik jeg i 2007, efter en lang periode med besøg af naboens hunde. Det var et stift hønsenet på træpæle og jeg tænkte at det måtte da kunne gøres bedre. Fandt i 2012 de flytbare hønsenet, og her hos mig bliver de flittigt brugt.

Jeg har en permanent sommer indhegning uden om køkkenhaven og en kyllingegård, hvor skrukmødre og kyllinger kan være trygge i dagtimerne. Jeg har afgræsede områder i foråret på græsplænen, hvor hønsene flittigt skraber mos løs samt afgrænsende områder under hækkene, hvor de napper alle de små snegle fra naboens have, der kommer ind til mig.

Jeg har stort set ikke haft problemer med dræbersnegle siden jeg begyndte, at sætte hønsene til at luge hækken ind til naboen. Jeg flytter meget rundt med mine hegn og det er vigtigt for mig at det er til at arbejde med, ikke for tungt og ikke for uhåndterbart. Jeg pakker alle mine net ned om efteråret, når køkkenhaven er høstet og blomsterbedene tomme, så rykker hønsene ind og fjerner de sidste rester af nytilkomne snegleæg og andet ukrudtsfrø.

Den eneste ulempe er at frøformerende planter har det lidt svært med høns, der jo finder selv de mindste frø i jorden. Det løste jeg ved en vinter at have nettet oppe i en cirkel rundt om mit bed med violfrøstjerne, her kom flotte planter næste forår. De flytbare hønsenet lægger jeg ned på plænen og ruller sammen og putter dem i en sort affaldssæk til opbevaring indtil næste forår.

Høns bag hegn

Send en besked til os

Når du trykker på knappen sendes en besked til os. Vi svarer hurtigst muligt tilbage!
Loading...
Vent venligst ...