Spildfri foderautomat til høns

469,00 kr

standard : 1 grundmodel og en ekstra beholder til i alt ca. 10 kg foder og 2 bøjler til vægmontering


Lagerstatus: På lager

469,00 kr

Bestil inden og vi sender i morgen.

  • Beskrivelse
  • Information
  • Instruktion

Detaljer

The Wise feeder, den kloge hønsefoderautomat, som minimerer spild

Foderautomat til høns kan udbygges med flere beholdere, som hver især rummer op til 5 kg foder, i alt kan der sættes 3 på, så den væghængte model kan indeholde 20 kg foder.

 

Yderligere information

Mærke Wise Feeder
Farve grå, grøn

Sådan opsættes den spildfrie foderautomat

Følg med på Instagram

  • Relaterede produkter

hønsesnack dispenser

89,00 kr

Hønsestænger

49,00 kr
Spildfri foderautomat til høns

Spildfri foderautomat til høns


Alle os med høns i haven, ønsker jo at give vores dyr det bedste foder.

Man kan jo godt give sine høns en håndfuld foder flere gange om dagen, så der aldrig ligger foderrester på jorden, men det er jo ikke altid vi er hjemme hele dagen og aftenen.

Så er det praktisk med en foderbeholder, der kan rumme foder nok til et par dage eller mere og som har en udformning, der forhindre hønsene i at sprede al det gode foder ud på jorden.

Efter at jeg fik sat spildfrie foderautomater op i mine hønehuse og overdækkede gårde, er det blevet meget nemmere for mig at bede naboen eller gode venner om at se efter hønsene, når jeg er væk herfra.

Jeg har ikke mere foder på jorden og fodrer derfor ikke alle mulige andre dyr.

De spildfrie foderautomater har givet mig en besparelse både i tid og i penge.

Havehøns og rotter


At have høns i haven kan desværre være et stort trækplaster for vores ikke så kære venner, rotterne, hvis der altid ligger foder på jorden.

Rotter i haven er et problem, fordi de er altædende, lever i kloakkerne og de yngler hurtigt.

En hun rotte kan føde op til 60 unger om året og de er kønsmodne i løbet af 3 måneder.

Du kan læse lidt mere om rotter på dette link .

Har man først fået rotter ind, skal man kontakte kommunen, som vil hjælpe dig med at komme problemet til livs.

Det er vigtigt for os selv og vores høns at sørge for at rotter ikke bliver til flere og det gøres ved at sørge for at der ikke er foderrester til dem.

Rotter er nysgerrige og kloge dyr og har de først fundet et godt fodersted, bliver de gerne til der ikke er mere og du kan ende med at de snupper æg og små kyllinger.

Det er bedst aldrig at få rotter ind, ved at sikre adgangen til foder fra alle andre dyr end dine høns.

Spildfri foderautomat til høns

Høns og ernæring

Vi har alle et ønske om sund kost til vores høns og en god foderblanding kan være meget dyr.

Det er med høns, som med alle andre levende væsener. Sund kost giver sunde dyr

Derfor er det surt, når over halvdelen af foderet ligger på jorden efter hønsene har været i gang.

Høns har falkeblik og en naturlig adfærd med at skrabe foder frem fra jorden.

Det er jo fint, når de skal hjælpe med at luge under hækken, men ikke fint når det dyrt indkøbte foder ligger på jorden og ikke bliver spist af hønsene.

Så det er god praksis til vores høns, at de får det foder, som vi har købt og som holder dem i sund ernæringstilstand og ikke at glemme de sunde æg du få

Kræsne høns kan være et problem, de sorterer altid foder og vil kun spise foder de finder lækrest.

For høns er det jo en naturlig adfærd, da de jo i naturen bruger hele dagen på at finde føde nok til at overleve, lægge æg og få kyllinger, så her er en selektiv udvælgelse af føde kun en fordel.

Men vi vil jo gerne give vores høns en alsidig kost og derfor er det vigtigt at deres kost ikke kun består af super energi givende mad.

Det bliver de bare fede af og holder til sidst op med at lægge æg.

En spildfri foderbeholder, sørger for at hønsene, spiser det foder vi giver dem, uden mulighed for at skrabe det meste på jorden.

AUTOMATISK
HØNSELEM

Har du også prøvet at glemme at lukke for hønsene og mistet alle dine kære dyr på en enkelt nat? Eller har du skyndt dig hjem efter en fest, for at lukke for hønsene? Automatik løser nemt alle dine åbne/lukke problemer med hønsene. Du kan nu sove længe uden at skulle op og lukke høns ud. Automatik til din hønselem åbner og lukker enten på klokkeslæt eller ved hjælp af lyset.

Se produkter



Spildfri foderautomat til høns

At have høns og stadig kunne tage på ferie


Jeg kan huske da jeg startede med at have høns i 1989, året efter ville jeg gerne afsted på ferie.

Min nabo var så sød at passe hønsene imens jeg var væk.

Dog sad jeg hver aften på ferien og tænkte på, om mine høns nu fik mad nok, eller om jeg fik rotter, fordi der lå mad på jorden - det behøver jeg ikke længere bekymre mig om, fordi jeg har spildfrie foderautomater hos alle mine høns.

Nu har mine høns foder nok til 1 uge, hvis det skal være og jeg har ikke dårlig samvittighed overfor naboen.

Naboen kan bare kigge ind til hønsene engang om dagen, hente de friske æg og tjekke foder og vandautomater.

Så nu tager jeg trygt på ferie og weekendophold

Sikker nattesøvn - for både dig og dine høns


Har du nogensinde været nede hos hønsene efter mørkets frembrud og hørt lyde, det har jeg.

Jeg valgte at stå musestille, indtil det begyndte igen, tændte lygten og så en stor fed rotte, der mæskede sig med det foder, som hønsene havde skrabet ud af foderskålen.

Så fik jeg hængt spildfrie foderautomater op og nu fodre jeg kun høns, ikke rotter

Spildfri foderautomat til høns

Hvad følger med, når jeg køber en spildfri foderautomat?

Rosenbuds spildfrie foderautomat til ophængning på fast baggrund indeholder

et grundmodul til ca. 5 kg foder

en ekstra foderbeholder til 5 kg

2 bøjler til ophængning og montering

1 låg

1 regnhætte

.

Jeg, Vibeke, tester alle produkter før de kommer her på webshoppen.

Jeg har selv brugt en spildfri foderautomat i mere end 3 år og er ovenud tilfreds.

Jeg købte min første model, beregnet til montering på voliere net, det fungerede fin.

Men efter at det blev et krav at fodring skal foregå under tag, var det lidt nemmere med en model til vægmontering.

Jeg kontaktede producenten og de sælger nu bøjlerne til vægmontering som ekstraudstyr.

Jeg har haft lidt problemer, med monteringshøjde, men efter at have talt med producenten, har jeg nu en guideline for montering.

Det handler om at sætte foderautomaten, så højt, at hønsene kan nå foderet med deres næb, men også så højt at rotter ikke kan nå op.

Rotter vil ikke kunne finde fodfæste, på grund af automatens udformning.

Den spildfrie foderautomat skal hænge frit fra andre genstande, så mus ikke kan klatre op i den.

I dag er jeg tryg ved at mine høns får det alsidige foder de har godt af, og at jeg samtidig ikke fodre andre dyr med mit dyrt indkøbte hønsefoder

Loading...
Vent venligst ...