Rosenbud hønseting

Info om fugleinfluenza

Info om fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen beskriver fugleinfluenza  på deres hjemmeside og da det er dem som kommer med påbud om eventuel indespærring, er det deres ord der bør tages til efterretning

Fugleinfluenza

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %.

​​Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er st​​​ore variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien​​​ Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener.

​​For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af der​​es evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle:

  • Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI.
  • Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type.

(kilde fødevarestyrelsens hjemmeside )

Opdatering 10.4.2017. Direkte fra fødevarestyrelsens hjemmeside

“Hønsene må komme ud på onsdag”

Fjerkræ, der har været under tag i de seneste cirka fem måneder på grund af fugleinfluenza, kan blive lukket ud på onsdag. Fund af vilde fugle med influenza er nu nede på et niveau, hvor smittefaren ikke længere er høj. Derfor har Fødevarestyrelsen besluttet at ophæve staldpligten for fjerkræ og andre fugle i fangenskab.

Udstillinger og andre samlinger af fugle og fjerkræ vil igen blive tilladt. Begge dele vil fremgå af en bekendtgørelse, som kan træde i kraft fra og med onsdag.

se hele teksten her 

Læs vores nyhedsbrev og få koden til fri fragt eller følg med på Facebook fra tirsdag

 

Nyhed, Publiceret: 6. april 2017

Ændret 6. april 2017

​Fødevarestyrelsen arbejder mod at kunne ophæve staldpligten for fjerkræ inden påske, det vil sige senest onsdag i næste uge.

Hønsene har været under tag i cirka fem måneder på grund af fugleinfluenza, og Fødevarestyrelsen har tidligere meddelt, at hønsene snart skal kunne komme ud. Ikke mindst fordi vejret bliver varmere, og dyrevelfærden i hønsehusene kan være truet.

“Vi sidder ikke og venter på, at risikoen for fugleinfluenzaen forsvinder, for det gør den aldrig helt. Men risikoen er på vej ned, samtidig med at risikoen for problemer med dyrevelfærd er på vej op. Sammenlagt arbejder vi nu på en løsning, så vi kan ophæve staldpligten inden påske,” siger veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen.”

 

 

Så blev der igen konstateret fugleinfluenza i Danmark.

Alle os med høns i haven vil jo gerne undgå smitte og dermed syge dyr

Fødevarestyrelsen har mange gode råd til hvordan man bedst handler i forhold til at undgå at høns og andet fjerkræ bliver smittet

Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra luftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand. Smitten kan også overføres via snavsede æg, tøj, fodtøj, fodersække, redskaber og maskiner.

Først skal man undgå smitte

Det er vigtigt at holde øje med sit fjerkræ.
Symptomerne på fugleinfluenza kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive syge, og mange af dem vil dø.
Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle som fx ænder kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men de kan alligevel smitte andre fugle.
For at passe på sit eget og andres fjerkræ er det vigtigt, at man overholder følgende:
  • Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet, og undgå selv at gå ind til fremmed fjerkræ.
  • Hold rent ved indgangen til fjerkræet.
  • Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.
  • Skift fodtøj, eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården.
  • Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj, og med en sæbemængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
  • Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, fx ved moser og i parker, hvor der er vandfugle.
  • Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.
  • Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer, efter at man er kommet hjem.

Hvordan kan man se at høns er smittede med fugleinfluenza

De klassiske symptomer er iflg fødevarestyrelsen

Symptomerne på fugleinfluenza kan være høj dødelighed,
  • fald i æglægning,
  • fald i foder- eller vandindtagelse,
  • luftvejssymptomer,
  • øjenbetændelse med tåreflåd,
  • betændelse i hovedets hulrum,
  • diarré,
  • mulig væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.
  • Hos høns kan kammen og hagelapperne farves blå.
Har dyrene nogle af symptomerne, så anbefaler Fødevarestyrelsen at man kontakter dem eller en dyrlæge.

Fugleinfluenza hos hobbyfjerkræ

Fødevarestyrelsen skriver:
Når du holder, opdrætter eller samler fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, gælder der regler, der skal beskytte dyrene mod smitte med fugleinfluenza.
Fødevarestyrelsen har opdateret deres retningslinier til

Fugle skal holdes indendørs

Det er vigtigt at holde sine fjerkræ og andre fugle i fangenskab indendørs eller under tag på grund af risiko for smitte med den fugleinfluenza, der findes i vilde fugle i øjeblikket.

Sygdommen er stærkt smitsom mellem fugle og kan betyde stor dødelighed, hvis den breder sig til fjerkræbesætninger og andre fugle i fangenskab.

Derfor er alle udstillinger og andre samlinger af fugle og fjerkræ forbudt med øjeblikkelig varsel.

Desuden SKAL besætningsejere og hobbyfjerkræejere holde deres fugle indendørs eller under tag og i øvrigt følge reglerne for smittebeskyttelse. Det samme gælder zoologiske haver.

“Under fast tag” kan godt betyde, at man spænder en vandtæt presenning ud eller lægger plexiglas eller lignende over sin hønsegård, så længe det dækker hele det areal, hvor hønsene kan bevæge sig rundt. Presenningen, plexiglasset eller andet materiale skal kunne forhindre fugleklatter i at kunne komme ned til hønsene, så der må fx ikke være huller i den. Sørg for at sætte den op, så regnvandet bliver ledt væk fra hønsegården.

Hvilke fugle er undtaget?
Ænder (tamænder og gråænder), gæs, fasaner, agerhøns, stenhøns, rødhøns og strudsefugle er ikke omfattet af kravet om at være lukket inde eller under fast tag. De skal dog stadig fodres og vandes indendørs eller under fast tag som beskrevet ovenfor, så vilde fugle ikke kan komme i kontakt med foder eller vand.

Indhegningen rundt om hønsegården anbefales at være med maskestørrelse på maksimalt 10×10 cm, som hindrer, at større vilde fugle som ænder, måger og rovfugle kan komme ind til dine høns.

Det er vigtigt at huske at skifte støvler eller vaske dem grundigt, inden man går ind til fjerkræ og andre fugle i fangenskab.

Disse forholdsregler gælder for hele landet, indtil andet udmeldes. Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer, at et fjerkræhold ikke har levet op til de nye regler, så kan vi skride ind med påbud eller lignende.

Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en villahave går ikke kun ud over fjerkræet i haven.
Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store økonomiske konsekvenser for fjerkræfarme i zonen.
Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives, eller at de ikke kan transporteres til slagteriet.

Skriv en kommentar