Automatik til hønsehuset - automatisk hønselem, rugemaskiner og andet

Høns i haven er en af de bedste måder at stresse af på, og så bliver man jo belønnet med dejlige friske æg og hjælp til ukrudtsfjernelse samtidig. Automatik til hønsehuset indeholder al det til høns, som kan automatiseres.


Bestil inden 20/12-2018 kl. 12:00 og få din pakke leveret inden jul.


Relevant information


 

Udrugning af kyllinger

Når hønseflokken i haven skal udvides eller fornyes kan det sommetider kræve en rugemaskine til dette, men hvordan foregår udrugningen så?

Læs mere her
 

Regler for salg af æg

Har du styr på hvilke regler, der gælder når du skal sælge æg fra dine hobbyhøns? Læs alt om de regler og ting, som du skal være opmærksom på.

Læs mere her
 

Sorter stigende

Sorter stigende

Min første automatiske åbner til hønsehus

Jeg har haft høns i mere end 30 år og min første automatiske hønseluge åbne/lukke automatik var hjemmelavet - et fantastisk projekt, men kors hvor var den stor og besværlig at styre.


Det måtte da kunne gøres bedre, tænkte jeg og jeg fandt en lille fiks model, der både kunne åbne og lukke styret af dagslyset - eller kunne åbne på klokkeslet og lukke, når det blev mørkt.


Nu passer automatikken alle mine hønsehuse og har gjort det uden vrøvl i mere end 5 år.


Hos Rosenbud er vi glade for al automatik, der kan gøre livet nemmere, så bliver der nemlig mere tid til at nyde haven og hønsene.

Automatik
 

Spildfri Foderautomat

Wise Feeder, den kloge foderautomat, som minimerer madspild.

Udfordringer ved høns i haven

Hanegal og solopgang

At have høns i haven kan desværre være en gene for både naboer og os selv, ikke alle synes det er sjovt at blive vækket ved daggry, ja nogen mennesker kan slet ikke falde i søvn igen efter at hanen vækket dem.


Automatisk hønselem kan blive en rigtig god løsning og du kan holde dig gode venner med naboen.


Rosenbud har alt hvad du behøver for at opsætte en automatisk hønselem, flere modeller, der passer ethvert behov og 3 forskellig størrelser hønseluger, lige til at montere på dit hønsehus


Undgå at ræven kommer

Det er jo nærmest historien fra en børnebog, men det er vigtigt at beskytte ens høns imod ræve.


Ræve har det med at være snu og kan komme ind i selv gode indhegninger.
Strøm er en af de få ting, der gør Mikkel så forskrækket at han betænker sig endnu engang. Et strømførende flytbart hønsenet, kan gøre underværker.


Rosenbud har et komplet kit, med alt hvad du skal bruge til at sætte strøm til dit hegn.

At have høns og stadig have en smuk have

Mine høns går frit i haven og det har da til tider været en udfordring at holde dem ude af staudebedet eller køkkenhaven. Mine høns har altid haft en forkærlighed for friske fine små spirer fra mine ny såede gulerødder. Mange store kreationer har jeg haft for at holde hønsene ude, indtil jeg fandt de flytbare hønsenet.


Nu sætter jeg hegnet op rundt køkkenhaven og staudebedet og alt får lov at spirer og vokse. Og når det bliver efterår, tager jeg dem ned og pakker dem væk i en sæk for vinteren.


Kan høns luge ukrudt?

Ja, høns er fantastiske til at luge, især i det tidlige forår. Høns har ”falkeblik” for små spirer og snegleæg og de kan rydde et bed for spirende skvalderkål, brændenælder og dræbersnegle.


Det er dog vigtigt at de får et lille areal ad gangen og har man ikke lyst eller kræfter til at skubbe rundt med en hønsefræser, kan et flytbart hønsenet være an fantastisk løsning. Sæt hegnet op på et lille afgrænset område og lad hønsene gå der til området er rent, det vil tage mindre end 1 uge pr afgrænsning.


Min have er indhegnet og jeg bruger mine høns til at luge under hækken, ved at afsætte en 1 m bred stribe langs hegnet, her får hønsene så luget grundigt i det tidlige forår og jeg slipper for al mulig ukrudt i hækken. Husk at lukke hønsene hjem i hønsehuset hver aften, når de er færdig med dagens arbejde.

Fordele ved kyllinger og høns i haven

Kyllinger og høns i haven

Der kommer en dag, hvor alle der har høns i haven ønsker at forny bestanden. Høns lægger færre og færre æg, jo ældre de bliver.


Faktisk regner man med at en høne toppe sin ægproduktion, når de har lagt æg i et år. Havehøns kan dog sagtens give æg i mange flere år. Jeg har haft en 8 år gammel høne, der stadig lagde æg, men kun max 1 om ugen.


Nogle hønseracer bliver nemt skrukke og vil gerne ligge på æg, andre racer er fantastiske kyllingeførere og er man heldig har man det hele i samme høne.


Kyllinger er nemme at udruge selv og jeg har testet en del rugemaskiner gennem tiderne, men mange af dem er så tekniske at det virker uoverskueligt.


Heldigvis fandt jeg endelig over en rugemaskine, som tilgodeser en families ønske om at udruge kyllinger.


Rosenbuds rugemaskine Smart er så fin at den kan stå på køkkenbordet og alle i familien kan følge med i rugningen af kyllinger og den er ikke spor teknisk, selv et barn kan finde ud af at bruge den. En rugemaskine skal kunne holde sin temperatur stabilt og jævnt for at give et godt resultat og det kan denne smarte model perfekt.


Have høns giver dig sundere planter

Økologi er hot i disse år - og med god grund. Ved at have høns i haven kan du lave din egen naturlige gødning. Et stort kinesisk studie viste at frugttræer gødet med hønse gødning voksede 1.5X hurtigere end træer der kun blev gødet med kunstig gødning.


Høns i haven giver sunde æg

De fleste får høns, fordi de gerne vil kunne hente deres egne friske æg, men ikke mange tænker over, at vores havehøns får den mest alsidige kost en høne kan spise. De går i haven og finder alverdens ukrudtsfrø og små dyr og som os mennesker – jo mere varieret vores kost er, jo mere får vi dækket alle vores behov for vitaminer og andre byggesten. Det samme gælder høns og vi får en ekstra gevinst, får de æg hønsene lægger er jo også fyldt med gode næringsstoffer.


Her er et link til en undersøgelse om næringsindholdet i økologiske æg i forhold til almindelige æg og vores æg fra fritgående havehøns, får en meget mere alsidig kost en økohøns.


I vinterhalvåret får mine høns adgang til hele haven, her finder de kryb og andet sundt for høns. Det gør at de jo finder en del mad selv og derfor ikke behøver så meget andet mad, men det giver også flot solskinsgule æggeblommer.

Lille kylling
Kyllinger og hønsemor
Grønt hegn
Kyllinger og mor på gård
Hønsemor med æg

Min personlige erfaring


Jeg, Vibeke, tester alle produkter før de kommer her på webshoppen.

Jeg bruger selv alle mine varer i mine hønsehuse og gårde og finder jeg fejl eller andre ting der kan forbedres, tager jeg altid kontakt til producenten for at høre om en ændring.

De varer, jeg har fundet problemer ved, har jeg fået løst og de produkter jeg sender ud fra vores lager er i tiptop stand. Man kan sige jeg har fundet alle børnesygdommene og fået dem løst inden jeg præsentere muligheden for dig.

Høns bag hegn

Send en besked til os

Når du trykker på knappen sendes en besked til os. Vi svarer hurtigst muligt tilbage!
Loading...
Vent venligst ...