Hurtig levering     Personlig service     E-mærket webshop
 

Vildfuglefoder til haven

Det er en fornøjelse at se havens vilde dyr tæt på og med daglig fodring, sikrer du dig besøg af mange forskellige fugle og dyr hele året.

Sorter faldende

Sorter faldende

Havens dyr

 

De fleste af os, der holder høns har jo også have og i enhver dansk have er der vilde fugle. I Danmark har vi mange smukke arter af småfugle og de senere år har flere og flere arter valgt at blive i Danmark om vinteren, i stedet for at trække sydpå.

De mange forskellige små fugle er et kønt syn og de er vores gode hjælpere, når de forår og sommer fanger insekter og andet kryb, som ellers ville skade vores fine blomster og køkkenhaver, så jo flere forskellige fugle i haven jo bedre, både for din have, men også for miljøet.

Får vi en kold vinter med sne og frost, vil mange af de små fugle gå til, da de jo er blevet her i forventning om en mild vinter. Så er det vores fodring af de vilde fugle virkelig bliver nødvendig - de små klarer sig ikke uden hjælp fra os mennesker.

Vil du være på forkant og sikre dig en god sund bestand af havefugle til næste forår, så er det i start september du med fordel kan gå i gang med at fodre. Start stille op med en foderautomat eller 2, hæng lidt fedfoder op på strategiske steder i haven og husk nu at få hængt udstyret, så du kan følge med indefra huset.

Jeg har prøvet mange forskellige devices gennem årerne og har da lært, at det ikke er en fordel at vælge billigt udstyr, hellere gode gedigne automater, der kan rengøres og bruges igen år efter år.

Fedtfoder er et must i vintertiden og fuglekugler er da også et populært foderemne til vilde fugle, her gælder det om at være opmærksom. Foder til havens fugle er ikke underlagt nogen fødevarekontrol og kan derfor indeholde hvad som helst, så tænk dig om, er foderet mega billigt er det nok også mega næringsløst.

De vilde fugle i haven fortjener et godt sundt og nærende kvalitetsfoder.

Hos Rosenbud kan du fra efteråret 2020 finde et godt udvalg af robuste foderautomater og beholdere, nærende energifoder, og sunde kornblandinger.

Det vil også kunne finde både økologiske foderkugler, foderblandinger og økologiske opdrættede melorme til havens fugle.

 

I min have

Jeg har en stor have, hvor jeg i forhaven, altid har fodret de vilde fugle. For mig er det den bedste afstresning på en kold vinterdag at sætte min lænestol hen foran havedøren og sidde musestille, men jeg betragter de vilde fugle spise af det forskellige foder.

Jeg er vild med at tælle hvor mange forskellige arter der kommer forbi – Jeg er ikke nogen verdensmester i vilde fugle og derfor er jeg glad for min lille plakat i A4, hvor jeg hurtigt kan få et overblik over de fugle som besøger min foderplads og jeg læser med glæde op i min lille fuglebog om de forskellige fugles adfærd.

Da jeg flyttede til Sydsjælland for flere år siden, var her ikke mange fugle, kun lidt skovspurve, et solsortepar og i perioder krager i hobetal. Kragerne drager heldigvis hurtigt videre hvert år, men jeg ville jo gerne se mange forskellige små fugle ved mit foderbræt.

For at få mange forskellige arter af fugle i sin have er det vigtigt at fodre regelmæssigt og hele året. Både om vinteren, hvor de fleste af os fodrer, men bestemt også om foråret, når de små fugle har unger i rederne.

Mange fugle i haven

Jeg begyndte at fodre de fugle, der kom til mit foderbræt, men jeg ville jo gerne trække mange forskellige arter til.

De forskellige arter af fugle i haven, har jo forskelligt fødebehov, nogle er vegetarer, andre er kødspisere og mange er begge dele.

Jeg har mange æbletræer og svært ved at få spist, kogt og saftet alle æblerne og da jeg fandt ud af at æbler om vinteren er et hit for solsorten, så plukker jeg fine hele æbler og lægger dem køligt til vinterbrug for Solsorten. De spiser med største fornøjelse halve æbler, der lægges på jorden – men det er en god ide at tage rester ind når det er blevet mørkt og fuglene er gået i seng – der er ingen grundt til at tiltrække rotter med foderrester.

 
Fedtkugler

Sådan laver du fedtkugler til fugle

Jeg har eksperimenteret med at fremstille dem selv, da jeg opdagede at mange af de såkaldte mejsekugler ikke havde varedeklaration og at der rent faktisk ikke er nogle regler eller love for hvad foder til vilde fugle og dyr skal indeholde. Så hellere lave dem selv, så mine havefugle ikke skal spise underlødig kost, der i en kold vinter i værste fald gør dem mere skade end gavn, fordi de fylder deres maver med dårlig mad, så der ikke er plads til den sunde og næringsrige fuglemad.

Det er nemt nok at fremstille fedtkugler. Køb lidt godt kokosfedt, smelt det forsigtigt i vandbad og bland med det indhold du vil give dine fugle, hæld det i rengjorte mælkekartoner og når det er størknet, har du et fint fedtholdigt foder til havens fugle. Kun fantasien sætter grænser for hvordan du vil hænge dem op.

Jeg har desværre fået alt for meget at se til, så fremstillingen af fedtkugler er gået lidt i stå. Derfor har jeg længe ledt efter et nærende troværdigt produkt og allerhelst økologisk.

Min søgen har givet resultat, jeg har fundet de skønneste fedtkugler i England, fremstillet og hældt på pap og de indeholder også en ring, man bare kan klippe sammen og hænge de skønne fedtkugler op, hvor man plejer at hænge sine fedtkugler og så kommer de i forskellige varianter – en med nødder, en mær bær og en med insekter, så med et slag har jeg allerede udvidet variationen i havens fuglefoder.

Der vil også være økologiske fedtkugler til havens fugle og uden net, de kan nemt hænges op på en beholder til samme og de findes sågar også til at sætte på vindue.

 

Jordnøddesmør til havens fugle

Jordnøddesmør eller peanutbutter er et hit i haven, men vær opmærksom på at det jordnøddesmør, der sælges til mennesker, indeholder alt for store mængder salt og det er skadeligt for små fugle. Så find noget rent jordnøddesmør og de vilde fugle i haven vil elske dig.

Jordnødder er rige på protein og sunde fedtstoffer – lige noget en lille fugl har brug for i et koldt efterår og vinter, hvor føden begynder at blive knap.

Du kan heldigvis også købe færdigt jordnøddesmør til vilde fugle. Flutter Butter er specialfremstillet med lavt saltindhold og så er det også lavet i forskellige udgaver, så alle havens fugle kan få et velfortjent fedttilskud.

Det bedste ved FlutterButter er at producenten Jacobi har udviklet forskellige måder at hænge dem op på, jeg glæder mig vildt til at se de smukke mejser på nærmeste hold fra mit vindue, når jordnøddesmørret er ophængt i den specialfremstillede vinduesholder.

Fugl fodres
 
Pindsvinefoder

Kornblandinger til havens fugle

Mine høns får det bedste jeg kan give dem og det får de fugle som sætter bo i min have også. Vildfuglefrø er desværre ikke underlagt nogen kontrol og der kan puttes hvad som helst i foderposerne.

Jeg passer på min have og her er gift ikke velkomment, hellere en lidt ufriseret have med muligheder for mange insekter og vilde dyr end en have fyldt med sprøjtegifte. Derfor er jeg altid yderst opmærksom på at det foder jeg tilbyder er af høj kvalitet og det sidste nye i min have er fodring med økologiske vildfugleblandinger.


Pindsvin havens lille ven

Jeg har også pindsvin i min have og nyder hver sommer lyden af snøftende pindsvin ude fra hækken. I starten da jeg havde pindsvin, prøvede jeg at fodre med mange forskellige ting fra køkkenet og en til fik jeg hurtigt lært – GIV ALDRIG et pindsvin mælk fra en ko, det kan deres små maver slet ikke tåle.

Sensommeren er den tid hvor de skal fedes op til den lange vintersøvn og så er de glade for et ekstra proteintilskud. Mine pindsvin får melorme – tørre eller friske og så får det et specielt pindsvinefoder, der er blødt og fugtigt og som giver det ekstra næring, de behøver for at få en god lang vintersøvn.

Når det bliver efterår og pindsvinene skal til at gå i hi, er det nødvendigt med en god stor bunke kvas i et stille hjørne af haven og den må meget gerne dækkes af nedfaldsblade, her vil de elske at gå i vinterhi.

Loading...
Vent venligst ...