Gode råd til dig, som vil have høns i haven

Gode råd til dig, som vil have høns i haven

Gode råd til dig, som vil have høns i haven

Når beslutningen om høns i haven er taget, kommer alle spørgsmålene

  • Kan man have kyllinger uden en hønemor
  • hvad spiser små kyllinger
  • hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af kyllinger
  • hvordan skal kyllinger bo
  • hvad spiser høns
  • hvordan skal høns bo
  • må jeg have hane
  • kan høns få kyllinger uden en hane
  • er min høne skruk

Kan man have kyllinger uden en hønemor

Tips om høns

Ja, det kan man sagtens, blot skal man sørge for at de har adgang til varme og køber man daggamle kyllinger, må man være hønemor for dem, til de har lært at spise og drikke, det gøres ret nemt, ved at man forsigtigt prikker til vandskål og madskål – forestil dig lyden af en hønemor, der med næbbet prikker til den mad kyllingerne skal spise og efterlign den.

Det gode ved kyllinger er, at de lære hurtigt og har først en kylling fattet fidusen, følger resten efter.

Små kyllinger har brug for en varmelampe indtil de har fået fjer og kan holde varmen selv

 

Hvad spiser små kyllinger

De vil i naturen spise det samme som de voksne høns, hønemor vil sørge for at dele korn, insekter, småsten og andet i små passende bidder.

Små kyllinger uden høne, vil have behov for kværnet korn eller en fugleblanding for stuefugle.

Som protein tilskud er melorme fantastiske, fint klippet frisk græs, finthakket spiret frø og hakket hårdkogt æg uden skal, giver mange gode vitaminer og aminosyrer.

Det er også en mulighed for at købe færdig foder til kyllinger, her følger man bare anvisningen på pakken.

For kyllinger som voksne høns er det absolut vigtigt at de har adgang til grus eller grit  ( et mix af grus, skaller og trækul) i passende størrelse. De bruger småsten til at male korn i deres kråse.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af kyllinger

Køb kun kyllinger fra steder der har rent og ryddeligt omkring høns og kyllinger.

Holder sælger sine hønsegårde rene, er det nok et godt tegn på, at de små også har gode forhold.

Det kan hurtigt ødelæggen glæden, hvis de nye små skranter og ikke spiser, små kyllinger har ikke megen modstand, hvis de først bliver syge.

Så se efter om de er nysgerrige, har bløde og rene dun og løber rundt i kyllingegården.

Hvis det er muligt så se forældrene.

Se efter om de har diarre (tynd afføring), det ses ved at der er snavs i dun bagpå kyllingen, køb dem aldrig, måske er det noget forbigående, men det er ikke til at vide

Daggamle kyllinger kan klare sig et døgn uden mad, en naturlig foranstaltning, da en høne bliver liggende på reden op til 2 døgn, til alle æg er klækket. Du kan derfor trygt transportere dine nye daggamle kyllinger hjem.

 

Hvordan skal kyllinger bo

De små daggamle kyllinger kan fint bo i en stor kasse med aviser i bunden – aviser er praktiske de første uger, da de er nemme at rulle sammen og skifte 1-2 gange daglig.

Varmelampe til kyllinger med spareknapHæng en varmelampe over et hjørne. den skal hænge så højt at kyllingerne kan komme ind under og få varmen alle sammen. Det er let at tjekke, bare hold hånden ind under lampen og der skal være dejligt lunt ( ca 33 grader). Hvis der er for varmt vil kyllingerne ligge i en cirkel udenom lampen, så skal den højere op, er det for koldt vil de ligge i en tæt samlet klump under lampen. Små kyllinger sover meget og bliv ikke forskrækket når de ligger flade som pandekager, det er måden de får mest varme fra hønen i naturen.

 

Jumbo hønsehus med løbegård

Når de små høns er blevet 2-3 uger er det på tide med større omgivelser, små kyllinger støver meget og nu er de så store at de kan flyttes ud i et hønsehus med aflukket gård, så katte og andre dyr ikke kan skade dem. Luk de små forsvarligt inde i hønsehuset om natten.Det kan fint være det hus som de skal bo i som voksne. Kyllingerne har brug for varme til de er fuldfjerede, dvs de har fjer og ikke dun længere, så det kan være en god investering at købe en varmelampe med spareknap og på den måde også få reguleret varmen ned, når de får flere fjer.

De små kyllinger kan gå på et bundlag af eks fin bøgeflis eller spåner og sæt deres mad og vand ind i huset i starten, senere kan man lave et overdækket areal i hønsegården til mad og vand

 

Hvad spiser høns

Høns spiser stort set alt, det er vigtigt at de får varieret kost med både vitaminer, aminosyrer, mineraler og protein og adgang til grus som kråse materiale.

Kråsen er det sted i hønen, hvor hønsene med bittesmå sten maler korn, så hønen kan fordøje det.

Man kan købe færdigfoder som sammenpressede piller, men man kan også tilbyde sine høns forskellig korn eks havre, hvede, byg, hirse, majs – al slags korn kan de spise. Korn skal bare være spiringsdygtigt, så det stadig har næring.

Det er nemt at tjekke om ens korn er frisk. Hæld 1 dl korn i et syltetøjsglas, skyl kornet i flere hold vand og hæld til sidst vandet fra, stil glasset lunt og skyl kornet hver dag, i løbet af få dage vil der kunne ses små kimspire på kornet, hvis der er frisk, hvis der ikke efter 4 dage i lune omgivelser er tegn på spire, må kornet anses for gammelt og reelt uden næringsværdi.

Lad dine høns komme ud i haven om dagen, her vil de hjælpe dig med at finde og spise snegle og deres æg ( også dræbersnegle) andet kryb og de er fantastiske til at luge under hække.

flytbart hønsenetDu kan eventuelt holde dine høns på et afgrænset område med et flytbart hønsenet. En nem og hurtig måde at holde hønsene hegnet inde på. Det at hegnet bevæger sig, gør at høns ikke kan lide at flyve over. Flyttes nemt, man trækker bare pindene op og flytter hele herligheden til et nyt sted. Så undgår man også at hønsene rydder et bestemt areal totalt og kan bevare en smuk have.

 

 

Hvordan skal høns bo

Høns er nøjsomme, i naturen vil de sove i træer om natten og søge føde på skovbunden om dagen.

Du læse mere i tips om høns ” indretning af hønsehus

Må jeg have en hane

Der er i Danmark meget forskellige regler for hønsehold.

Det bedste er at kontakte sin kommune og høre til lokalplaner for dit område, men som regel må man ikke holde haner i parcelhuskvarterer.

Bor man i landzone er der som oftest ingen restriktioner.

Høns som hobby hold er tilladt med op til  30 høns i landzone, flere end det, skal anmeldes til fødevarestyrelsen.

Kan høns få kyllinger uden en hane

Ja, en skruk høne kan sagten ruge æg ud og opfostre kyllinger uden en hane. Hønen vil dog ikke lægge befrugtede æg uden der er en hane tilstede.

I dag kan man købe rugeæg mange steder, hvis man har lyst til at ruge kyllinger ved en skrukhøne.  Hønemor er den bedste garanti for at alt går rigtigt til og en oplevelse man bestemt bør unde sig selv. Der er ikke noget skønnere syn, end en hønemor på vej rundt i haven, mens hun kurrer til sine kyllinger, hver gang hun har fundet noget spiseligt

 

 

 

Er min høne skruk ?

Rigtig mange racer har bevaret evnen til at blive skruk, sågar befriede burhøns kan blive skruk og gode kyllingemødre.

Når en høne bliver skruk, vil hun blive meget glad for sin rede og ligge stabilt der, klukkende og småsnakkende med sine æg.

 

Du kan læse meget mere om udrugning af kyllinger i et andet Tips om høns  klik her og læs

 

på youtube findes en video på 1 time og på engelsk, men den fortæller fint om høns og deres adfærd, bestemt et besøg værd


Skriv en kommentar