Blodmider er alle hønsejeres skræk og sidste års varme sommer samt den ikke specielt kolde vinter, har givet de små bæster gode betingelser for at formere sig og plage vores høns.


Blodmider skal tages alvorligt, de suger blod fra hønsene og kan hvis de får lov at formere sig uhæmmet medføre svækkelse i flokken. Skrukhøns der vil forlade reden og æglægning der ophører, er nogle af de gener, der er ved at have blodmider i hønsehuset.


Blodmiden er et lille dyr, der næsten ikke kan ses med det blotte øje. Så du vil sjældent se miderne, men du kan nemt tjekke om der er blodmider i dit hønsehus.


Tag en fugtig klud og tør siddepindene af, hvis din klud bliver rød, har du blodmider og du bør gøre noget ved problemet hurtigt, for at undgå at hønseflokken svækkes.


Blodmider suger blod på høns og hvis der bliver nok af dem, kan hønsenes svækkes så voldsomt at det kan medføre død, manglende æglægning og at skrukhøns forlader reden i utide.


Du kan ikke slippe helt af med blodmider, da de findes i naturen hos vilde fugle, og fordi vi holder vores høns i huse, giver vi blodmiderne de bedste betingelser, her er nemlig dejlig varmt og let fugtigt.


Men du kan bekæmpe dem med rovmider, en giftfri metode og rovmiderne har samme krav til livet som blodmider. Så trives blodmider, så trives rovmiderne også. Hos Rosenbud kan du bestille rovmider til dit hønsehold.


Du kan læse meget mere om blodmidens liv og bekæmpelse i Tips om høns.


Husk at, der er svar på nye #hønsespørgsmål næste onsdag, så følg med - og husk endelig at sende dine spørgsmål til mig på vpo@rosenbud.dk.